Inebrya Color Hårfarve - 3/00 (sort/brun - intens dække af grå hår)
Mangler du også?
Beskrivelse
VIGTIGT! Når du bestiller en hårfarve, så skal du huske at købe en beize med til hårfarven, som du skal bruge til at blande farven op med, samt aktivere farven. Se vores udvalg her: Beize til hårfarven
Inebrya Color er et professionelt, permanent hårfarvesystem af høj kvalitet. Hårfarverne sikrer en intens og langtidsholdbar hårfarve med den smukkeste glans. Hårfarverne er beriget med linfrøolie og aloe vera, hvis plejende og nærende egenskaber efterlader håret sundt, blødt og glansfuldt. Med en farve-teknologi af høj præcision og kvalitet, sikrer hårfarven en perfekt holdbarhed og et jævnt og ensartet resultat, samtidig med at hårfarven er meget mild og skånsom mod huden. Produktet er helt fri for PPD.
Produktet indeholder 100 ml. hårfarve, så når du har vejet den mængde af, som du skal bruge, så skal du blot skrue det lille skruelåg på igen, og så er farven klar til næste gang du skal bruge den. Det vil altså sige, at du som regel har til mere end én hårfarvning, når du køber vores hårfarver. Skal du for eksempel blot farve din bund, så skal du bruge cirka 20-30 gram hårfarve. Har du dog et meget langt, meget kraftigt og meget tørt hår, så kan der være tilfælde, hvor du kommer til at bruge en hel tube hårfarve til en helfarvning. Er du i tvivl om én tube hårfarve er nok til dit hår, så kontakt os gerne.
Inebrya Color - 3/00 er en hårfarve med ekstra intens dækkeevne i tonehøjde 3, som svarer til sort/brun. Denne hårfarve er perfekt til dig som har brug for ekstra stærk dækkeevne for eksempel ved gråt og svært modtageligt hår. Denne hårfarve vil give dit hår den smukkeste glans og dække alle dine grå og stride hår til perfektion. Inebrya - 3/00 kan også bruges i bunden med enten 4/00 eller 5/00 i længder og spidser. På den måde kan du skabe mere dybde mod bunden og lade farven være lidt blødere ude i længder og spidser. Du kan også bruge 3/00 til at blande sammen med alle andre hårfarver for at tilføje ekstra dækkeevne og dybde til dem. Så ønsker du for eksempel en smuk og naturlig varm hårfarve, så kan du blande 3/00 og 4/7 halv halv, så får du en smuk og naturlig varm brun nuance i dit hår, samtidig med at alle de grå og hvide hår bliver dækket.
OBS! Eventuelle billeder som vises af hårfarven skal tages som inspiration til hvordan farven nogenlunde er. Dog er intet hår ens og derfor vil farven optræde forskelligt fra hår til hår, også alt afhængig af hvilket udgangspunkt dit eget hår er. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi at du enten bestiller tid til en konsultation eller kontakter os, så vi kan vejlede dig i hvilken farve og beize du skal bruge, for at opnå et bestemt resultat. Så brug billederne som inspiration og ikke nødvendigvis som det endelige resultat, da det både kommer an på hvor mørkt, lyst, åbent og modtageligt dit hår er samt hvilken beize du anvender.
Vigtig information:
Hårfarve kan give en allergisk reaktion, derfor er det vigtigt at du bruger produktet korrekt. Vi anbefaler at man ikke bruger hårfarve på personer under 16 år. Du skal ikke farve dit hår, hvis du har et åbent sår enten i hårbunden eller i ansigtet, eller hvis du har en meget sensitiv, irriteret og skadet hårbund. Hvis du før har oplevet en allergisk reaktion på hårfarve, så skal ikke farve dit hår. Har du tidligere fået en allergisk reaktion på midlertidig "black henna" tatoveringer, så skal du heller ikke farve dit hår. "Black henna" tatoveringer kan også øge risikoen for allergiske reaktioner ved hårfarvning, så vær særligt opmærksom på dette. Det er vigtigt at du bruger hansker når du farver dit hår, for at beskytte din hud. Vask altid hårfarven grundigt ud af håret og af huden, hvis du skulle have fået nogle pletter på huden. Skulle hårfarven komme i kontakt med øjnene, så er det vigtigt at du med det samme skyller området meget grundigt med vand.
Produktet indeholder ingredienser som kan give hudirritation hos nogle. Er du i tvivl omkring hvorvidt du kan tåle hårfarve, så kan du evt. starte med at lave en lille test omme i nakken, og se hvorvidt din hud reagerer negativt på farven. Du må IKKE bruge vores hårfarver til at farve dine bryn og vipper, da de ikke er egnet til dette og i værste fald kan føre til blindhed. Sørg ALTID for at produkterne er ude af rækkevidde for børn, og brug ALDRIG produktet på børn. Dette er et professionelt produkt, som skal bruges med stor respekt og på eget ansvar. Produktet indeholder phenylenediamines (toluenediamines), resorcinol, ammoniak (ammonia).
Anvendelse