Refusionspolitik
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved info@haarfarvefabrikken.dk eller på telefon 50758181. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Dette gælder også hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshoppen og den derfor sendes retur til os. Sker dette vil vi opkræve et gebyr for de omkostninger der for os er forbundet med denne returprocess. Gebyret er mellem 50-70 kr.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse, hvilket betyder at du selv betaler egne forsendelsesomkostninger i forbindelse med returneringen. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Du er som kunde berettiget til at få tilbagebetalt hele beløbet du har betalt for dine varer inkl. vores forsendelsesomkostninger, altså den fragt du som kunde betaler når du lægger en ordre hos os. Hårfarvefabrikken.dk dækker altså kun den fragt du har betalt da du bestilte dine produkter, og ikke den fragt du betaler når produkterne sendes retur til os.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Udgifterne for returnering forventes at beløbe sig til ca. 45-60 kr. hvis varerne sendes retur med dao via en returlabel fra os.
Du er også velkommen til selv at sørge for at returnere produkterne forsvarligt med en anden fragtmetode, vær blot opmærksom på at du selv dækker omkostninger ved returforsendelse.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
1. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,
Vi gør opmærksom på, at du som kunde mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varen, som af den årsag ikke vil være egnet til at blive returneret. Har du ikke brudt forseglingen har du selvfølgelig de 14 dages fortrydelsesret.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Adresse: Saltgade 3B, 6760 Ribe
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse herom og aflevere købet personligt på ovenstående adresse, efter aftale.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.