Nyhed

Inebrya Color Hårfarve - 6/20 (brun violet) + Inebrya Kromask - Violet

268,00 DKK

Ingen bedømmelse

DETTE SÆT INDEHOLDER KUN HÅRFARVE, SÅ HUSK AT BESTIL DEN RETTE BEIZE MED TIL AT AKTIVERE HÅRFARVEN. SE UDVALGET AF BEIZE HER: Beize til hårfarven

Produkter i pakken:
  • 1 x Inebrya Color Hårfarve - 6/20 (brun violet)
  • 1 x Inebrya Kromask - Violet 250 ml.

Lagerstatus: På lager

stk.

Beskrivelse:


Dette er et samlet sæt hvor du får 1 stk. Inebrya Color Hårfarver - 6/20 (brun violet) og 1 stk. Inebrya Kromask - Violet, som er en lækker farvegivende hårmaske med violet/lilla pigment. Dette sæt er perfekt til dig der elsker hårfarven 6/20 fra Inebrya og samtidig ønsker at give dit hår fugt og pleje, men også forlænge holdbarheden og intensiteten på hårfarven ved hjælp af kromasken fra Inebrya i farven Violet. Du kan læse mere om produkterne hver især og hvordan du bruger dem herunder.

 

VIGTIGT! Når du bestiller en hårfarve, så skal du huske at købe en beize med til hårfarven, som du skal bruge til at blande farven op med, samt aktivere farven. Se vores udvalg her: Beize til hårfarven
 

Inebrya Color er et professionelt, permanent hårfarvesystem af høj kvalitet. Hårfarverne sikrer en intens og langtidsholdbar hårfarve med den smukkeste glans. Hårfarverne er beriget med linfrøolie og aloe vera, hvis plejende og nærende egenskaber efterlader håret sundt, blødt og glansfuldt. Med en farve-teknologi af høj præcision og kvalitet, sikrer hårfarven en perfekt holdbarhed og et jævnt og ensartet resultat, samtidig med at hårfarven er meget mild og skånsom mod huden. Produktet er helt fri for PPD.

Produktet indeholder 100 ml. hårfarve, så når du har vejet den mængde af, som du skal bruge, så skal du blot skrue det lille skruelåg på igen, og så er farven klar til næste gang du skal bruge den. Det vil altså sige, at du som regel har til mere end én hårfarvning, når du køber vores hårfarver. Skal du for eksempel blot farve din bund, så skal du bruge cirka 20-30 gram hårfarve. Har du dog et meget langt, meget kraftigt og meget tørt hår, så kan der være tilfælde, hvor du kommer til at bruge en hel tube hårfarve til en helfarvning. Er du i tvivl om én tube hårfarve er nok til dit hår, så kontakt os gerne.

 

Inebrya Color - 6/20 er en brun hårfarve med violette pigmenter, som skaber den smukkeste violette hårfarve med en velplejet glans. Denne hårfarve er perfekt til dig, som ønsker en vild og glansfuld hårfarve som er iøjnefaldende. 


OBS!
Eventuelle billeder som vises af hårfarven skal tages som inspiration til hvordan farven nogenlunde er. Dog er intet hår ens og derfor vil farven optræde forskelligt fra hår til hår, også alt afhængig af hvilket udgangspunkt dit eget hår er. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi at du enten bestiller tid til en konsultation eller kontakter os, så vi kan vejlede dig i hvilken farve og beize du skal bruge, for at opnå et bestemt resultat. Så brug billederne som inspiration og ikke nødvendigvis som det endelige resultat, da det både kommer an på hvor mørkt, lyst, åbent og modtageligt dit hår er samt hvilken beize du anvender.

 

Anvendelse:

1. Bland Inebrya Color i en farveskål med den rette beize-styrke. Du kan se og læse om de forskellige beizer her: Beize til hårfarven - Det er vigtigt at du bruger den rette beize-styrke, så har du brug for hjælp og vejledning, så er du velkommen til at kontakte os. Det er desuden vigtigt at du blander hårfarven korrekt - find vores vejledning til blandingsforhold her: Sådan blander du din professionelle hårfarve

2. Red dit hår grundigt igennem og påfør så hårfarve-blandingen fra bund til spids, eller blot i bunden, hvis du kun ønsker at farve den. Hårfarven skal altid påføres i tørt hår, medmindre du laver en semifarve/skyllefarve.

3. Massér til sidst farven godt ind i hårbunden samt i længder og spidser, for at være sikker på at farven er fordelt jævnt over hele håret.

4. Lad hårfarven virke i 40 min. Det er vigtigt at du ALTID lader farven sidde i håret den tid som vi beskriver under farven. Det skyldes at farven skal igennem forskellige processer, så vasker du farven ud for tidligt, kan du risikere at resultatet er mere mat, måske ikke har dækket så meget som du ønskede osv. Så lad ALTID farven sidde hele trække-tiden, medmindre vi informerer dig om andet.

5. Skyl nu hårfarven grundigt ud af dit hår med lunkent vand. Når farven er skyllet helt ud, så skal du vaske dit hår 2 gange med en farvebevarende shampoo. Brug herefter en farvebevarende conditioner for ekstra fugt og pleje samt beskyttelse til hårfarven.

6. Føn og style dit hår, og se det smukke resultat!

 

Vigtig information:

Hårfarve kan give en allergisk reaktion, derfor er det vigtigt at du bruger produktet korrekt. Vi anbefaler at man ikke bruger hårfarve på personer under 16 år. Du skal ikke farve dit hår, hvis du har et åbent sår enten i hårbunden eller i ansigtet, eller hvis du har en meget sensitiv, irriteret og skadet hårbund. Hvis du før har oplevet en allergisk reaktion på hårfarve, så skal ikke farve dit hår. Har du tidligere fået en allergisk reaktion på midlertidig "black henna" tatoveringer, så skal du heller ikke farve dit hår. "Black henna" tatoveringer kan også øge risikoen for allergiske reaktioner ved hårfarvning, så vær særligt opmærksom på dette. Det er vigtigt at du bruger handsker når du farver dit hår, for at beskytte din hud. Vask altid hårfarven grundigt ud af håret og af huden, hvis du skulle have fået nogle pletter på huden. Skulle hårfarven komme i kontakt med øjnene, så er det vigtigt at du med det samme skyller området meget grundigt med vand.

Produktet indeholder ingredienser som kan give hudirritation hos nogle. Er du i tvivl omkring hvorvidt du kan tåle hårfarve, så kan du evt. starte med at lave en lille test omme i nakken, og se hvorvidt din hud reagerer negativt på farven. Du må IKKE bruge vores hårfarver til at farve dine bryn og vipper, da de ikke er egnet til dette og værste fald kan føre til blindhed. Sørg ALTID for at produktet er ude af rækkevidde for børn, og brug ALDRIG produktet på børn. Dette er et professionelt produkt, som skal bruges med stor respekt og på eget ansvar. Produktet indeholder phenylenediamines (toluenediamines), resorcinol, ammoniak (ammonia).

 

 

Inebrya Kromask - Violet er en farvegivende og nærende hårmaske med violette pigmenter. Kromask - Violet er specielt velegnet til dig med lyst, bleget eller farvet hår i violette og lilla farver. Har du farvet dit hår i en violet eller lilla hårfarve, så vil denne maske kunne hjælpe med at forlænge holdbarheden på din hårfarve ved at intensivere farven og samtidig pleje og nære dit hår. Hårmasken er beriget med alge ekstrakter og et superfood complex som hjælper med at forstærke, genoplive og intensivere en naturlig eller kosmetisk hårfarve. Håret efterlades silkeblødt, skinnede og velplejet.


Inebrya Kromask - Violet er velegnet til alle tonehøjder fra 1-10. Jo lysere dit hår er jo mere intens violet bliver resultatet. Har du meget mørkt hår og bruger denne hårmaske kan du forvente at få et mere let, violet skær/en dybere violet tone.


Produktet er 100% vegansk, udviklet på 97% naturlige ingredienser og helt fri for silikone, SLES og SLS. 


Vask først dit hår to gange med shampoo. Klem så alt vandet ud af dine længder og spidser (brug eventuelt et håndklæde) så håret er let fugtigt/håndklædetørt. Fordel nu Inebrya Kromask jævnt igennem hele håret eller der hvor du ønsker at masken skal give farve. Du kan med fordel bruge en bredtandet kam for at fordele produktet ekstra jævnt igennem hele håret. Lad nu masken sidde i håret i 3-10 minutter og skyl herefter grundigt ud af håret. Vi anbefaler at man altid bruger engangshandsker, når man påfører produktet i håret.

 

Ingredienser:
Aqua (Water), Cetearyl Alcohol, Glycerin, Cetrimonium Chloride, Dipalmitoylethyl Hydroxyethylmonium Methosulfate, Phenoxyethanol, Parfum (Fragrance), Behentrimonium Chloride, Butyrospermum Parkii Butter (Butyrospermum Parkii (Shea) Butter), Dipropylene Glycol, Ethylhexylglycerin, Isopropyl Alcohol, Chorella Vulgaris/Lupinus Albus Protein Ferment, Citric Acid, Basis Red 51, Sodium Benzoate, Potassium Sorbate, Basic Blue 99, Galaxaura Rugosa (Galaxaura Rugosa Extract), Sargassum Parcificum (Sargassum Pacificum Thallus Extract), Turbinaria Ornata Extract.

 

Vigtig information:

Dette produkt indeholder ingredienser som hos nogle kan give hudirritation. Derfor anbefaler vi at du først tester produktet hvis du skulle være i tvivl omkring hvorvidt du kan tåle det. Du kan teste produktet ved at påføre en smule af det på indersiden af albuen eller bag øret. Lad produktet sidde på huden i 48 timer og fjern det herefter. Hvis du oplever udslet i området, så bør du ikke bruge produktet. Brug ikke dette produkt til at farve dine øjenbryn og øjenvipper, da det ikke er beregnet til dette og i værste fald kan føre til blindhed. Dette er et professionelt produkt, som skal bruges med stor respekt og på eget ansvar.

Kommentarer 0