Nyhed Udsolgt

Bionic Color Hårfarve - 7/00 + 6/7 (brun chokolade med ekstra stærk dækkeevne - uden ammoniak)

Produktet er udsolgt.

258,00 DKK

Ingen bedømmelse

DETTE SÆT INDEHOLDER KUN HÅRFARVE, SÅ HUSK AT BESTIL DEN RETTE BEIZE MED TIL AT AKTIVERE HÅRFARVEN. SE UDVALGRT AF BEIZE HER: Beize til hårfarven

OBS! TIL DETTE SÆT ANBEFALER VI AT KØBE 2 STK. BEIZE FOR AT HAVE DEN RETTE MÆNGDE TIL 2 STK. HÅRFARVER.

Produkter i pakken:
  • 1 x Bionic Color Hårfarve - 7/00 (lys brun til gråt hår uden ammoniak)
  • 1 x Bionic Color Hårfarve - 6/7 (brun chokolade uden ammoniak)
    Udsolgt - Ikke på lager

Lagerstatus: Ikke på lager

Beskrivelse:

VIGTIGT! Når du bestiller en hårfarve, så skal du huske at købe en beize med til hårfarven, som du skal bruge til at blande farven op med, samt aktivere farven. Se vores udvalg her: Beize til hårfarven
 

Bionic Color er et professionelt, permanent og vegansk hårfarvesystem, som er helt fri for ammoniak og PPD. Hårfarverne sikrer en intens og langtidsholdbar hårfarve med den smukkeste glans. Hårfarverne er beriget med revitaliserende safir-mikrokrystaller, omstrukturerende vegetabilsk keratin og nærende bomuldsolie som beskytter håret og genopbygger strukturelle skader. Med en farve-teknologi af høj præcision og kvalitet, sikrer hårfarven en perfekt holdbarhed og et jævnt og ensartet resultat, samtidig med at hårfarven er ekstra mild og skånsom mod dig og din hud.
 

Produktet indeholder 100 ml. hårfarve, så når du har vejet den mængde af, som du skal bruge, så skal du blot skrue det lille skruelåg på igen, og så er farven klar til næste gang du skal bruge den. Det vil altså sige, at du som regel har til mere end én hårfarvning, når du køber vores hårfarver. Skal du for eksempel blot farve din bund, så skal du bruge cirka 20-30 gram hårfarve. Har du dog et meget langt, meget kraftigt og meget tørt hår, så kan der være tilfælde, hvor du kommer til at bruge en hel tube hårfarve til en helfarvning. Er du i tvivl om én tube hårfarve er nok til dit hår, så kontakt os gerne.

 

Bionic Color - 7/00 er en lys brun farve med en ekstra stærk dækkeevne. Denne farve er perfekt til dig der har grå hår eller et svært modtageligt hår, og ønsker ekstra dække med en farve som naturligt tilpasser sig dine egne pigmenter og nuancer. Tonehøjde 7 ligger også mere eller mindre centralt i tonehøjde-skalaen, så denne farve passer rigtig flot til de fleste da den hverken er for mørk eller lys. Så har du naturligt en lys brun hårfarve og døjer du med grå hår og ønsker at dække disse, så er denne farve altså virkelig god og effektiv til at skjule de grå hår og samtidig sikre en smuk, naturlig og glansfuld farve.


Bionic Color - 6/7 er brun farve med naturlig varme og brune pigmenter. Denne hårfarve er perfekt til dig der elsker en smuk, glansfuld og naturligt varm brun hårfarve.
 

Når du blander ovenstående farver vil du få en smuk chokoladebrun hårfarve med en ekstra stærk dækkeevne, helt fri for ammoniak. Derfor er det her sæt perfekt til dig med gråt eller meget svært modtageligt hår, som samtidig ønsker mindst mulig kemi. Grundfarven 7/00 er nemlig specielt udviklet til at dække grå hår på en skånsom og mild måde, så når denne farve tilsættes 6/7 så får du udover en smuk chokoladebrun nuance altså også den rette dækkeevne, så de grå hår ikke skinner igennem. Har du blot grå hår i bunden så anbefaler vi at nøjes med at brug kombinationen her der hvor du er grå, og efterfølgende blander farven 6/7 med en lav beize og påføre på længder og spidser. 7/00 er en lidt mere tung farve da den indeholder mere pigment, så derfor anbefaler vi som udgangspunkt at du nøjes med at bruge den der hvor du er grå eller har svært modtageligt hår. Ved blot at bruge denne blanding i bunden får du altså også mere dybde mod bunden og kan samtidig lade længder og spidser få en mere blød, let og lækker farve ved kun at bruge 6/7 her. Har du kun få grå hår så kan du nøjes med at blande en smule 7/00 i farven 6/7 (for eksempel 30 gram 6/7 med 10 gram 7/00), men har du derimod mange grå hår, så anbefaler vi at du blander farverne halv halv (for eksempel 30 gram 6/7 med 30 gram 7/00). Sørg altid for at blande farverne grundigt sammen i farveskålen inden du tilsætter beizen. Som udgangspunkt anbefaler vi at du bruger 6% beize når du ønsker at dække grå og svært modtageligt hår. Du kan også vælge at bruge 6% i bunden hvis du her er grå, og så 3% beize i længder og spidser, hvis du her har ingen eller kun meget få og fine grå hår.

Dette sæt er ammonikfri, så oplever du at det ikke har en stærk nok dækkeevne til dit hår, så anbefaler vi at du bruger vores Inebrya Color Hårfarver, da disse indeholder ammoniak og derfor bedre dækker hår som er ekstra svært modtageligt.  



OBS!
Eventuelle billeder som vises af hårfarven skal tages som inspiration til hvordan farven nogenlunde er. Dog er intet hår ens og derfor vil farven optræde forskelligt fra hår til hår, også alt afhængig af hvilket udgangspunkt dit eget hår er. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi at du enten bestiller tid til en konsultation eller kontakter os, så vi kan vejlede dig i hvilken farve og beize du skal bruge, for at opnå et bestemt resultat. Så brug billederne som inspiration og ikke nødvendigvis som det endelige resultat, da det både kommer an på hvor mørkt, lyst, åbent og modtageligt dit hår er samt hvilken beize du anvender.

 

Anvendelse:

1. Bland Bionic Color i en farveskål med den rette beize-styrke. Du kan se og læse om de forskellige beizer her: Beize til hårfarven - Det er vigtigt at du bruger den rette beize-styrke, så har du brug for hjælp og vejledning, så er du velkommen til at kontakte os. Det er desuden vigtigt at du blander hårfarven korrekt - find vores vejledning til blandingsforhold her: Sådan blander du din professionelle hårfarve

2. Red dit hår grundigt igennem og påfør så hårfarve-blandingen fra bund til spids, eller blot i bunden, hvis du kun ønsker at farve den. Hårfarven skal altid påføres i tørt hår, medmindre du laver en semifarve/skyllefarve.

3. Massér til sidst farven godt ind i hårbunden samt i længder og spidser, for at være sikker på at farven er fordelt jævnt over hele håret.

4. Lad hårfarven virke i 40 min. Det er vigtigt at du ALTID lader farven sidde i håret den tid som vi beskriver under farven. Det skyldes at farven skal igennem forskellige processer, så vasker du farven ud for tidligt, kan du risikere at resulatet er mere mat, måske ikke har dækket så meget som du ønskede osv. Så lad ALTID farven sidde hele trække-tiden, medmindre vi informerer dig om andet.

5. Skyl nu hårfarven grundigt ud af dit hår med lunkent vand. Når farven er skyllet helt ud, så skal du vaske dit hår 2 gange med en farvebevarende shampoo. Brug herefter en farvebevarende conditioner for ekstra fugt og pleje samt beskyttelse til hårfarven.

6. Føn og style dit hår, og se det smukke resultat!

 

Vigtig information:

Hårfarve kan give en allergisk reaktion, derfor er det vigtigt at du bruger produktet korrekt. Vi anbefaler at man ikke bruger hårfarve på personer under 16 år. Du skal ikke farve dit hår, hvis du har et åbent sår enten i hårbunden eller i ansigtet, eller hvis du har en meget sensitiv, irriteret og skadet hårbund. Hvis du før har oplevet en allergisk reaktion på hårfarve, så skal ikke farve dit hår. Har du tidligere fået en allergisk reaktion på midlertidig "black henna" tatoveringer, så skal du heller ikke farve dit hår. "Black henna" tatoveringer kan også øge risikoen for allergiske reaktioner ved hårfarvning, så vær særligt opmærksom på dette. Det er vigtigt at du bruger handsker når du farver dit hår, for at beskytte din hud. Vask altid hårfarven grundigt ud af håret og af huden, hvis du skulle have fået nogle pletter på huden. Skulle hårfarven komme i kontakt med øjnene, så er det vigtigt at du med det samme skyller området meget grundigt med vand.

Produktet indeholder ingredienser som kan give hudirritation hos nogle. Er du i tvivl omkring hvorvidt du kan tåle hårfarve, så kan du evt. starte med at lave en lille test omme i nakken, og se hvorvidt din hud reagerer negativt på farven. Du må IKKE bruge vores hårfarver til at farve dine bryn og vipper, da de ikke er egnet til dette og værste fald kan føre til blindhed. Sørg ALTID for at produktet er ude af rækkevidde for børn, og brug ALDRIG produktet på børn. Dette er et professionelt produkt, som skal bruges med stor respekt og på eget ansvar. Produktet indeholder phenylenediamines (toluenediamines) og resorcinol.

Kommentarer 0